Kan du lide musik fra 1800-tallet, er du sikkert tilhænger af det, man kalder romantisk musik. Det er musik, som dyrker følelsesudtrykket, og som gør op med klassikkens udtryksformer, som vi for eksempel finder den hos Ludwig van Beethoven. Det er også musik, der gerne vil fortælle en historie – ofte bliver det til det, vi kalder programmusik, hvor naturen for eksempel finder udtryk, en flods rislen, en militær historie – der kan være mange historier gemt i et stykke musik.

Romantisk musik falder i begyndelsen i høj grad sammen med det, vi kalder guldalderen, hvor man begynder at dyrke kunsten for kunstens skyld og skaber et helt univers omkring kunsten med følelsesudtryk og skønhed som det, der dyrkes mest ihærdigt. Naturen finder vej til kunsten som noget voldsomt og udtryksfuldt, og i musikken finder vi for eksempel dette i Jægerbruden af Carl Maria von Weber fra 1821. Her er der en berømt Ulveslugtsscene, hvor naturen bliver uløseligt knyttet sammen med skæbnen, ofte den onde skæbne.

Meget af den musik vi nyder på grund af dens stille lyrik, stemningsfylde og melodiske skønhed, er skabt i den romantiske tid, og romantisk musik med dens friere former og større patos end for eksempel Wienerklassikken er i dag den foretrukne klassiske genre for rigtig mange mennesker.